FlexCare er skabt på efterspørgsel fra hospitaler og kliniske miljøer, hvor ønsket har været at styrke patientkommunikation og digitale arbejdsgange omkring patientens forløb. Udviklingen er derfor sket i dialog med sundhedsfaglige brugere og organisationer i sektoren.
Sundheds-IT
med omtanke
FlexCare samler kommunikation, information, madbestilling, genoptræning, sansestimuli og Radio/TV — direkte ved patientens seng.
Helhedsplatformen til differentierede behov
Det fælles omdrejningspunkt for patient, personale og pårørende. FlexCare er en patientnær løsning, der samler kommunikation, information, madbestilling, genoptræning, sansestimuli og Radio/TV – direkte ved patientens seng.
Den understøtter patientens inddragelse i egen pleje og behandling og bliver omdrejningspunktet, som bruges aktivt i plejen – ikke som erstatning for den personlige relation, men som et redskab i samarbejdet. FlexCare anvendes i Region Øst, Syd og Midt bredt på tværs af specialer – herunder akutmodtagelser, sengeafsnit, ambulatorier, dialyse, hospice og psykiatri.
Løsningens indhold kan tilpasses den enkelte patientgruppe og de arbejdsgange, der kendetegner det enkelte afsnit. Det betyder, at platformen kan understøtte afdelingens forskellige behov, også patientforløb, hvor mennesker har flere samtidige behov under indlæggelsen. Derudover arbejdes der samtidig med at bringe FlexCare i spil i samarbejdet mellem hospital og kommune, hvor løsningen kan understøtte sammenhængen mellem behandling, pleje og rehabilitering.
Sundheds-IT skabt sammen med klinisk praksis
FlexCare udvikler sig løbende i samarbejde med sundhedssektoren. Erfaringer fra klinisk brug, implementeringsprojekter og dialog med personale og ledelse driver udviklingen af platformen. Dermed er FlexCare et eksempel på sundhedsteknologi, hvor løsningen tilpasses de arbejdsgange og behov, den skal understøtte.
Se filmen, der giver en kort introduktion til FlexCare og viser, hvordan løsningen bruges i praksis.
Publikationen er skrevet til de forskellige faggrupper og funktioner, der er involveret i brugen og implementeringen af FlexCare.
Indhold, der styrker relation og behandling
FlexCare sammensættes til patientens behov. Indholdet vælges i samarbejde med jer. Platformen samler jeres egne materialer, PowerNets funktioner og tredjepartsapps i én samlet skærm – tæt på praksis og patienten. Platform med åbent API gør det muligt at integrere systemer, faglige værktøjer og arbejdsgange.
Kost og ernæring
Kommunikation og tolkning
Information og patientinddragelse
Genoptræning og rehabilitering
Underholdning og sansestimulering
Enhedsadministration
Er der apps og værktøjer, I bruger i arbejdet med patienter, samarbejder vi med jer om at integrere dem i platformen – så patienten møder det hele samlet ét sted i FlexCare.
Nærværende forankring
Teknologi, der bliver en del af hverdagen. FlexCare er skabt til at kunne fungere i driften fra dag ét – og samtidig udvikle sig over tid sammen med brugerne. Vi kender sektorerne og de sundhedsprofessionelles forskellige behov og taler et sprog, der er til at forstå. På den måde sikrer vi FlexCare det bedste og længste liv i hænderne på både brugere og personale.
Fra implementering til anvendelse. Vi samarbejder med jer om at uddanne nøglepersoner og FlexCare-ansvarlige, så løsningen bliver let at tage i brug – både for medarbejdere, patienter og pårørende. Samtidig arbejder vi systematisk med videndeling om brug og forankring i hverdagen. Der, hvor teknik, arbejdsgange og menneskelig adfærd skal spille sammen.
Holdbar, hygiejnisk og sikker hardware
FlexCare tablet er udviklet til sundhedssektorens dagligdag, hvor hygiejne, holdbarhed og fleksibel montering er afgørende. Enheden er designet til brug tæt på patienten. Tablet og arm er testet efter anerkendte standarder for stød, drop samt elektriske og mekaniske forhold og er konstrueret til stabil drift i kliniske miljøer.
FlexCare TV-boks er en lukket og driftssikker platform til borger- og patientrettet indhold i pleje- og behandlingsmiljøer. Enheden forbinder TV-skærmen med FlexCare-platformen og giver adgang til både underholdning og information. Løsningen anvendes, hvor der er behov for formidling af TV, radio og centralt styret information til patienter og borgere.
Åben platform – bygget til at samarbejde
Teknologi, der bliver en del af hverdagen. FlexCare er udviklet til at fungere sammen med de systemer, I allerede bruger. Platformen er bygget med et åbent API, så FlexCare kan integreres i organisationens eksisterende IT-landskab og indgå som en del af jeres samlede digitale miljø.
Det betyder, at FlexCare kan kobles på eksisterende systemer og services uden at ændre jeres nuværende arkitektur. Platformen kan samtidig udvides løbende med nye integrationer og funktioner efter behov, og administreres centralt via MDM, så enheder, apps og indhold kan styres ét sted.
- App-installation og opdateringer
- Layoutstyring og profilopsætning
- Brugerrettigheder på enhedsniveau
- Automatisk sletning af brugerdata efter brug
Har I spørgsmål til platformens arkitektur eller ønsker til nye funktioner, så kontakt PowerNet.
Cases fra praksis med FlexCare
Videndeling om FlexCare er opstået på baggrund af efterspørgsel fra dem, der arbejder med løsningen i hverdagen – projektledere, sundheds-IT-medarbejdere, nøglepersoner, klinikere samt studerende og forskere. Casesamlingen gør det muligt at finde inspiration og lære af andres erfaringer.
Erfaringer fra tidlig ibrugtagning
Pilotprojekt, OUH
Personalets oplevelse af pleje med FlexCare
Kandidatafhandling
Central styring af indhold i FlexCare
Case. Regionshospitalet Gødstrup
Støtte til plejen af patienter med demens
Kirurgisk sengeafsnit, OUH
Samtale med patienter på tværs af sprog
med FlexCare Dialog, AUH
Brugernes faglige fællesskab
Et netværk skabt af praksis. FlexCare Erfa-netværket er et fagligt fællesskab for dem, der arbejder med FlexCare i hverdagen. Netværket er opstået på initiativ fra sundheds-IT-koordinatorer og nøglepersoner, fordi implementering ikke stopper ved onboarding – teknologi skal forankres i praksis. Netværket samler klinikere, sundheds-IT, ledelse og udviklingsansvarlige på tværs af hospitaler og regioner og nu også kommuner.
Et fællesskab med årlig netværksdag. Erfa-netværket faciliteres af PowerNet og Atea, mens indholdet formes af deltagerne. Netværket samles hvert år til en erfa-netværksdag i november med fokus på videndeling, dialog og fælles udvikling. Kontakt PowerNet, hvis I vil høre mere om FlexCare ERFA-Netværket.
Seneste nyt om produkter og projekter
FlexCare udvikles løbende i samarbejde med aktører i sundhedssektoren. Her samler vi nyheder og indsigter fra arbejdet med platformen. Vi deler bl.a. nyt om projekter, samarbejder, produktudvikling og erfaringer fra praksis – sådan som de løbende deles på PowerNet FlexCares LinkedIn.
Netværk, erfaringer og platformens muligheder
Ring eller skriv til PowerNet for at høre om netværket, platformens arkitektur og muligheder – eller del dine erfaringer med FlexCare.
info@powernet.dk
Send os en besked, så vender vi tilbage.
FlexCare
- Grundlagt
- FlexCare er udviklet og ejet af PowerNet ApS, grundlagt i 2005. FlexCare TV-boks har været i brug på danske hospitaler siden 2013 og FlexCare Tablet siden 2019.
- Produkter
- FlexCare Tablet (pleje- og patientskærm) · FlexCare TV-boks · EasyClean fjernbetjening
- Platform
- Fælles softwareplatform på tværs af hardware. Åben arkitektur med API til integrationer. Samme indhold, logik og brugeroplevelse – uanset enhed.
- Brugere · Midt
- AUH, Gødstrup, Horsens, Viborg, Silkeborg, Randers, Skive, Lemvig, Hospice Djursland
- Brugere · Syd
- OUH – Nyborg, Odense og Svendborg, Sønderborg, Aabenraa, Kolding, Vejle
- Brugere · Øst
- Herlev, Bispebjerg, Bornholm, Hillerød, Glostrup, Hvidovre, Slagelse, Sct. Hans, Køge, Næstved, Nykøbing Falster, Hospice Sjælland
- Integrationer
- Understøtter tredjepartsapps. Integration via API til: kost- og ernæringssystemer · kaldesystemer · bygnings- og rumstyring · patientforløbs- og informationssystemer
- Teknologi & drift
- Driftssikker løsning designet til 24/7-brug. Central enhedsadministration (MDM). Automatisk datasletning efter brug. Afvikles sikkert på kundens netværk eller i PowerNets datacentre.
- Datasikkerhed
- GDPR-compliant · Databehandleraftale · Krypteret datatrafik · Understøtter regionale og kommunale sikkerhedskrav